Når der er nogen, der gør noget, du bliver ked af, tænker du, at det har noget med dig at gøre.
• Et eksempel kan være, at du bliver ved med at invitere et familiemedlem og vedkommende siger nej gang på gang.
• En veninde glemmer den ene aftale efter den anden.
• Naboen hilser ikke rigtig, virker som om hun er ligeglad.
• Din mands børn gider ikke rigtig at se dig
• Din kone vil hellere se serier end at ligge i ske (eller hvad du nu har lyst til derinde;))
Ja, der er mange grunde til at vi kan begynde at tænke, at det har noget med os at gøre.
• At du har gjort noget forkert.
• At du har sagt noget forkert
• At du ikke er interessant nok
• At de simpelthen ikke kan lide dig
• At du ikke er pæn nok
•
Negativ selvoptagethed er erindringer, der er lagret i dig fra din barndom. Vi har vist alle – mere eller mindre – bevidst oplevet at blive afvist, at blive gjort forkerte, at blive skældt ud på et uretfærdig grundlag. Og når dette sker for et barn, kommer man til at tage ansvaret på sig og vil sige, at det har noget med dig selv at gøre, at du har gjort noget forkert, har sagt noget forkert m.m.
Dette gør vi som børn, fordi vi ikke har noget alternativ. For at kunne føle os som en del af familien, påtager vi os skylden.
For ikke at miste den vrede forælder, påtager vi os skylden. For hvad er alternativet?
Når vi som voksne bliver ramt på en måde som gør virkelig ondt, som kan gøre os både vrede, kede af det eller frustrerede, så er det vores indre barn eller det ”gamle”, der vækkes til live.
Hvis vi bliver ”taget” af disse følelser, så kan du ikke handle som en voksen overskudsperson, der kan se det hele fra et fornuftigt meta-perspektiv.
Du kommer til at reagere, som du gjorde som barn – enten blev du hidsig eller også trækker du dig helt ind i dig selv. Og ingen af delene er specielt hensigtsmæssige, hvis du har en partner, du gerne vil have kontakt med.
Så I virkeligheden handler det om at lære ikke at tage oplevelserne personligt. Ikke at blive fanget af følelserne. Ikke at reagere men agere fra et mere modent sted, hvor det er til at holde ud at være. Fra det sted kan du både se, forstå og mærke, at når folk reagerer mere eller mindre uforståeligt eller sårende, så handler det slet ikke om dig. Det er deres eget liv og historie der udspilles.
Og det er en befrielse at nå dertil. Tro mig, jeg kender det og har været der mange gange.
Dette og meget andet kan du arbejde med i individuel terapi eller gruppeterapi. Jeg starter nu gruppe op i august. – og du er meget velkommen til at ringe eller skrive nærmere.