Drama-trekanten.
Krænker-offer-redder.
Hvilken en af rollerne, er du mest bekendt med?
De fleste af os kender til alle 3 roller, men er som regel mest hjemme i den ene.
Og er du i et parforhold, er din partner som regel mest hjemme i en af de to andre roller.
Er du et typisk offer, har du sikkert fundet sammen med en krænker- eller omvendt – og bagefter kommer redderen på banen.
I et direkte fysisk voldeligt parforhold, er der ingen tvivl om, hvem der er krænkeren og hvem der er offeret. Ham der slår er selvfølgelig krænkeren og den forslåede er offeret.
Men det kan være på et meget mere subtilt plan.
Faktisk kan du selv udleve alle 3 roller i dit parforhold.
Måske er du utilfreds med din mand. Du synes ikke, han er opmærksom nok, hjælper nok til og deltager nok i det daglige. Du opbygger en indre vrede, synes det er synd for dig selv, at du har fundet sådan en ligeglad mand, du føler dig som et offer, og så skælder du manden ud, så er du pludselig krænker. Bagefter får du dårlig samvittighed og siger måske undskyld, eller prøver at gøre din mand god igen efter den skideballe, du har givet ham. Nu er du blevet redderen.
Dette mønster er et uhensigtsmæssigt mønster, der ikke bygger blivende broer imellem jer, men fastholder dig selv og en eventuel partner i en umoden relation, der skaber tabere og ikke vindere.
I den voksne ligeværdige relation/det sunde parforhold arbejder man hen imod to vindere. Og dette sker ikke i dramatrekanten. Der kommer både skyld, skam og dårlig samvittighed ind som vindere.
Det er jo altid krænkerens skyld og det er synd for offeret!!
Hvis du holder op med at spille din del af trekanten, får resten ringe kår! Hvis ikke der er nogen krænker, er der heller ikke noget offer, og så er der heller ikke brug for en redder.
Stopper du med at opføre dig som et offer, får kræmmeren meget lidt råderum og vil være tilbøjelig til at reagere mindre krænkende og mere voksent og ligeværdigt. I en sådan relation som sidstnævnte- altså en ligeværdig og voksen relation er der heller ikke brug for en redder.
Hvis du ser tilbage på din barndom eller måske endnu længere tilbage er der nok en sammenhæng med dit forhold til dramatrekanten.
Måske udspillede dine forældre tydeligt dette drama, og så ligger det lige til højrebenet at gentage et sådan mønster.
Da ingen af os har uddannelse i at leve i et parforhold, har vi næsten ingen anden mulighed end at gentage, hvad vi har set og oplevet. Med mindre vi bliver opmærksomme på vores eget mønster og gør noget ved det. Dette kan vi blandt gøre i terapi, både individuelt og i grupper, hvor der arbejdes med dette. Du er velkommen til at ringe og høre nærmere på 51515511 eller skrive på mail@terapifordig.dk
