Indrømmet – jeg er en slags skabs-introvert
For nylig lagde jeg et opslag op på facebook, der havde overskriften:
Indrømmet – jeg er en slags skabs-introvert.
Jeg har i særlig grad været sådan en, der lod som om, jeg var en ekstrovert festabe, der bare kunne det der med at slå mig løs, danse, pludre, grine og tale med ”Gud og hvermand”. Jeg er dog nået til et sted i livet, hvor jeg står op for mig selv eller måske mere er tro mod mig selv.
Være mere tro mod, hvem jeg i virkeligheden er – og ikke lade som om, jeg er en anden – for at leve op til nogle forventninger, jeg forestillede mig, at andre havde til mig…
Tankemylderet har været kolosalt:
De kan bedre lide mig når jeg snakker meget
Jeg bliver mere populær
Jeg får mere succes
Jeg føler mig mindre alene
Jeg kan sådan set blive ved med at remse tanker op om alle de grunde, jeg mente jeg havde til at være en anden end den jeg er. Sådan en mega populær ekstrovert kvinde, der bare gir den gas, underholder, får folk til at grine og i hvert fald aldrig føler sig ensom og forkert 😀 I virkeligheden er jeg ret introvert og indadvendt! Og hvad vil det så sige?
Introvert
Ekstrovert
Indadvendt
Udadvendt
For en god ordens skyld vil jeg fordybe mig lidt i teorien…. P.S. Jeg lover, at gøre det så kort som muligt;)
AT være introvert betyder kort fortalt, at du er mere følsom overfor stimuli fra omgivelserne. Du kan nemt føle dig overstimuleret – særligt, hvis du er sammen med mange mennesker eller ved meget støj. Du lader op i eget selskab i rolige omgivelser.
AT være indadvendt betyder mere, at du foretrækker at rette din opmærksomhed mod den indre verden af tanker, følelser og refleksioner. I den anden ende af spektret er de udadvendte og ekstroverte.
AT være udadvendt er knyttet til observerbar adfærd i sammenhænge med andre mennesker. Som udadvendt er du mere åben, engageret og udtryksfuld i sociale sammenhænge.
Er du ekstrovert har du en tendens til at være udadvendt, energisk og social. Du trives i sociale sammenhænge og nyder at være omgivet af andre mennesker. Til forskel for den introverte, så lader du op ved at være sammen med andre mennesker.
I virkeligheden kan det måske være ligegyldigt om vi er introverte eller ekstroverte… Vi er alle mennesker med hver vores baggrund, præferencer, oplevelser mm. Men jeg har erfaret, at jeg selv har en tendens til at blive endnu mere stille, når jeg er sammen med mennesker, der taler ”hele tiden”. Og lur mig om de talende ikke taler endnu mere, jo mere stille jeg bliver 😀 På den måde forstærker vi vores respektive mønstre.
Jeg vil så gerne kunne finde nøglen til hvordan vi kan være sammen OG lære af hinanden…. Måske er det kun mig, der har behov for at lære af de mere ekstroverte, fordi jeg kommer til at føle mig forkert og isoleret i selskab med mange snakkende mennesker. Måske skal jeg bare stå ved hvem jeg er!
En indadvendt og introvert person, der i store selskaber udvælger mig nogle enkle personer, der måske har det ligesom jeg. Det er når jeg begynder at sammenligne mig med dem, hvor samtalen bare flyder…. Længe og med alle mulige mennesker hele tiden….
I virkeligheden aner jeg jo ikke, hvad der sker ovre i andre mennesker…. Det er bare historier jeg laver
– set fra mit meget lille snævre perspektiv
– jeg er forkert og de er rigtige.
I takt med at jeg fordyber mig i dette, kan jeg godt både se og mærke, at det er forventningerne til mig selv og historierne, jeg laver, der skaber det indre pres.
Når jeg dropper forventningerne til mig selv om, at jeg skal være på en bestemt måde, slapper jeg af, bliver rolig og mærker, at det hele nok skal gå = jeg er også helt ok, som jeg er:
- indadvendt og introvert for det meste
- og nogen gange i udadvendt festhumør
What`s not to like