Og har altid været det -uanset, hvor meget du har været igennem. Giv lige dig selv 2 minutter
2 minutter til at mærke, hvordan din krop responderer på denne påmindelse ��
Helt intakt uanset hvad….. Læn dig tilbage, træk vejret dybt og bevidst ind 3 gange og mærk endnu dybere. Helt intakt uanset hvad
Jeg synes selv, det er vidunderligt at tænke på. De dage hvor jeg er
Ramt
ked af det
vred
frustreret
tror jeg ikke på det…. I øjeblikket følelserne har fået tag i mig, og jeg er sikker på at jeg går i tusind stykker. Lige om lidt. Men det gør jeg ikke. Har aldrig gjort det. Selvom det føles sådan uanset hvor ramt jeg føler mig. Jeg tror på og har indtil videre erfaret, at vi har alle en Livskraft. En kraft, der er i os og i alt andet levende. En livskraft, der er vanskelig at forklare med ord
Den er der bare…… Den sørger på en en helt uforklarlig måde for at vi:
kommer op igen
rejser os igen
bliver i godt humør igen
Er det ikke skønt at tænke på? At mærke, at være bevidst om. Jeg øver mig i at huske på denne udefinerbare kraft, når jeg bliver ramt lige midt i sylten/hjertet/maven, eller hvordan det nu føles i øjeblikket. Hvis jeg tænker på livskraften opstår der tillid i mig. Tillid og håb. Fordi jeg ved, at det kun er en overgang. Og jeg kan faktisk påvirke overgangen så den bliver mindre smertefuld
Jeg sørger for ikke at dyrke smerten. Jeg giver den plads. Jeg anerkender, at den er der. Men jeg dyrker den ikke.
Nogle mennesker bærer rundt på smerten i mange mange år. Tænker de samme tanker om det smertefulde. Fastholder sig selv i smerten/traumet. I historierne fra fortiden gentænker de samme tanker om og om igen. Andre mennesker lykkes med at komme ud på den anden side
Klogere
Udvidet
Stærkere
Hvad gør forskellen?
Det kan blandt andet være viden om, at uanset hvad du har været udsat for, så er din inderste kerne intakt. At du øver dig i at være et vidne til dine tanker, der skaber smerten
Og ikke bliver identificeret med smerten og historierne… Du er et menneske, der gør dit allerbedste til alle tider, og når du fejler, tilgiver du dig selv og husker dig selv på, at inde i dig er du:
ren væren
ingen præstation
fuldstændig accept af hele dig og alt hvad du står for
Du er ikke dine tanker. Dine tanker skaber dine følelser. Du kan lære/øve dig i at opdage de smertefulde tanker, slippe dem, trække dig ud af dem og have tillid til at livskraften vil støtte dig så du vil få det godt igen
Om et minut
5 minutter
2 timer
eller et par dage.