Hvor eftergivende er du i dit parforhold?
En klient kom en dag og sagde, at han savnede sex og intimitet med sin kone. Jeg spurgte til, om han havde talt med sin kone om det og det havde han. Hun har brug for at han er nærværende og lyttende og når han er det, så vil hun også få mere lyst til sex med ham, siger hun.
Den gode mand vil rigtig gerne sin kone, så han begynder at øve sig i at være mere nærværende og lyttende.
Eksempelvis fortæller han, at han en dag stod og var optaget af at få ryddet køkkenet op i en fart, ikke for at stille hende tilpas, men fordi han havde brug for at oprydde køkkenet. Konen kommer ud i køkkenet og har behov for at fortælle ham noget.
Han kommer ihu, at hun ønsker, at han skal være lyttende og nærværende, så han lytter, imens han laver sit arbejde i køkkenet færdigt. Konen bliver dybt frustreret fordi han kun lytter med et halvt øre, ikke er nærværende og heller ikke specielt lyttende – og det er jo det, hun ønsker så meget. Det ender i et brag af et skænderi, hvor han virkelig føler, at han forsøger at lytte og være nærværende…. Mens han lige gør det arbejde færdigt, som han har behov for at få overstået……Og hun er bare utilfreds!!! Øv øv øv.
Så resultatet af dette forsøg på at være imødekommende overfor sin kone, ender bare i en endnu mere utilfreds kone og han føler sig utilstrækkelig og han er i hvert fald ikke kommet nærmere sex og intimitet med konen.
Det han har brug for er at øve sig i , er at være mere tydelig, tage mere ansvar for sig selv og sætte flere grænser – og hvordan hænger det så lige sammen?
Et parforhold har brug for både feminine og maskuline energier. Er der for mange feminine energier eller for mange maskuline energier, kommer der ubalance , der blandt andet giver sig udslag i brok, utilfredshed og manglende intimitet.
Lad os lige lege med at han er tydelig, tar ansvar for sig selv og sætter grænser… hvordan kunne ovenstående køkkensituation mon have set ud?
Hun ville stadig komme ud i køkkenet og bare begynde at fortælle, det hun havde brug for at komme af med. Han er også optaget af sit oprydningsarbejde i køkkenet, men kan også mærke, at hun vil have noget fra ham, som han ikke på det tidspunkt kan honorere.
Han stopper lige op, ser hende i øjnene og sir eksempelvis ”det virker som om, du har noget på hjerte. Jeg vil rigtig gerne lytte, når jeg er færdig her i køkkenet”. Hvad sir du til det? Lad os nu sige, at det er noget MEGET presserende, så vil hun måske svare, at hun simpelthen ikke kan vente. Så kan han vælge at slippe arbejdet i køkkenet og sætte sig ned og lytte eller han kan være ærlig og sige, at han først kan koncentrere sig, når han har ryddet op.
Hvad får hun ud af det? Ja, hun lærer måske lige at blive tydelig i forhold til sine behov. Hun lærer måske at gå ud i køkkenet og fortælle sin mand, at hun har noget på hjerte og OM han har tid og overskud til at lytte og om HVORNÅR?
Og så er sandsynligheden for at hun får en nærværende og lyttende mand jo meget større….
Så når din kvinde ønsker, at du skal være lyttende og nærværende – vil jeg opfordre dig til at være det på den maskuline måde – so to speak – vær tydelig, sæt grænser og og tag ansvar. Så får hun også den mand, hun længes efter.
Mit navn er Anne Karina Busch og jeg er udfører Parterapi i København & Psykoterapi i København