Så langt jeg husker tilbage, har jeg været ‘dygtig’ med ord.

Jeg har talt hurtigt og meget – og jeg har været først.

Jeg har gjort mig umage med at være velformuleret.

Og jeg har været rap i replikken.

Jeg var et meget diskussionslystent barn, der ikke tog nej for et svar, hvis jeg ville noget andet.

Faktisk var det ret opslidende at være mig 💔

For det føltes som en kampplads!

Hvor jeg hele tiden skulle være klar, være parat og alert.

Jeg slappede aldrig rigtig af. 

Var aldrig rigtig tilstede i nuet, for hvad kunne der ikke ske lige om lidt, som jeg skulle være parat til?

Jeg husker simpelthen ikke, at jeg bare kunne sidde og slappe af i tillid til, at alt var som det skulle være.

Og at jeg var, som jeg skulle være.

Dette fulgte mig i mange år.

Min psykoterapeutiske retning blev systemisk – relations- og oplevelsesorienteret terapi.

Alt sammen ord-ord-ord.

Så jeg blev endnu bedre til at formulere mig – nu også rent følelsesmæssigt.

Og det er jo fint som psykoterapeut.

Ingen tvivl om det.

Men jeg kom til at mangle noget.

Jeg begyndte at føle, at jeg tog mig af det, jeg så og tog stilling til udenfor mig selv.

Men jeg manglede ligesom at finde ud af, hvad pokker jeg stillede op med alle mine følelser indeni.

Det virkede ikke mere – BARE – at tale om dem.

Det føltes tomt og meningsløst.

Ligegyldigt hvor meget jeg talte, så følte jeg ikke, at jeg fik det meget bedre.

Jo … men lidt ligesom at tisse i bukserne.

Det er lunt, lige når man gør det, men hurtigt bliver det klamt og koldt.

Jeg måtte simpelthen finde en anden vej end via ordene.

Og den vej fandt jeg.

Jeg kan stadig blive ked af det, føle mig ramt, begynde at snakke løs.

Men … jeg opdager det som regel i tide til at stoppe op og lytte indad.

Opdager oftest, at jeg er i gang med et gammelt mønster.

Jeg kigger indad med medfølelse og mildhed og ved, at nu skal jeg tage mig kærligt af mig selv.

Jeg går med min opmærksomhed ned i kroppen, møder uroen med kærlighed og gør ikke andet i øjeblikket.

Ingen overspringshandlinger, ingen ord, ingen tanker.

Bare en stille væren med det der er – lige nu ❤️

PS. Har du lyst til at mødes med andre kvinder, der også lider og har en hård indre kritiker?

Det har du mulighed for inde i min gruppe:

“Fri for tanker – fuld af kærlighed” 💖

Og vil du lytte og deltage i gratis workshops og guidede meditationer, så håber jeg vi mødes derinde ❤️

Kærlig hilsen,
Anne Karina