Er du den max kærlige, den mindre kærlige eller den ukærlige mor for dit indre barn?
3 små historier, der beskriver/kendetegner de ovenstående type mødre.
Jeg beskriver historien med en lille pige, men du kan med lethed og mening erstatte hende med en lille dreng og moren med en far.
1) Din lille pige (indre) leger på legepladsen og falder og slår sig. Det gør rigtig ondt, så hun løber straks grædende hjem til sin mor, der straks smider , hvad hun har i hænderne, sætter sig ned stille og roligt og trøster. Måske bare ved at holde om, sætte op på skødet eller hvad, hun nu fornemmer vil være det bedste. Bagefter, når du er faldet til ro, spørger hun, hvor du slog dig og om der er noget, hun kan gøre for dig. Højt sandsynligt er du faldet til ro, den værste smerte er gået over og det, at din mor bare betingelsesløst var der, var nok. Du løber måske glad ud og leger igen med et lille plaster på knæet.
2) Du løber grædende hjem. Din mor er i gang med noget andet, hun kigger på dig, spørger, hvad der er galt, og du skal forklare hende det, og SÅ trøster hun dig. Her får du den oplevelse, at du kun får trøst, hvis din mor accepterer forklaringen. Du kan måske endda lære af denne slags mor, at du hellere må pynte på den virkelige historie, fordi du selvfølgelig længes efter den betingelsesløse kærlighed.
3) Du løber grædende hjem. Din mor er i gang med noget andet, hun kigger på dig, ser såret på knæet og vurderer, at der ikke er grund til at trøste. Det er kun et lille sår. Så får du måske også at vide, at du kan tage en (tude)kiks og gå ud og lege igen. Det er så lille et sår, at der ikke er grund til at pylre. Denne mor vil lære sit barn, at du skal have gode grunde til at være ked af det, at der er betingelser for kærligheden (trøsten), at din vilje sidder i hendes hule hånd, at hun ubetinget bestemmer, hvornår hun vil give dig trøst – det handler ikke om, hvornår du har brug for det.
Mærk lige efter et øjeblik og fornem, hvilken en af de ovenstående mødre, du minder mest om – i behandlingen af dig selv.
Hvordan tror du, det påvirker dig, hvis du behandler dit indre barn, som mor nr 3? Når og hvis du er ked af det, stresset, har angst eller andet…..
Gruppeterapi og egenterapi handler netop om at lære at være den kærlige og omsorgsfuld indre mor, som vi alle – børn som voksne har brug for.
Forskellen på børn og voksne er bare, at du som voksen kan lære at være kærlig overfor dig selv og det er kun dit ansvar. Dit barn (indre som ydre) er fuldstændig afhængig af, at du er den betingelsesløst kærlige mor, da børn ikke tror, de har fortjent kærligheden, hvis ikke den kommer fra dig.