Mange af mine klienter kommer og siger, at de er så trætte af at have det dårligt på flere måder.
Og de vil gerne have det rigtig godt i stedet for – og gerne hele tiden.
Hvilket jeg jo egentlig godt kan forstå og kan sætte mig ind i. Det er da træls at have tankemylder hele tiden, at føle sig usikker hele tiden eller hele tiden skælde sig selv ud.
Løsningen er bare ikke at forsøge at få de ”trælse” tanker/følelser væk. Det er sådan set det, du har forsøgt i årevis. Og jo mere du forsøger at skubbe det væk, jo mere resistente bliver de.
Løsningen er at lære at rumme følelserne.
Løsningen er at lære at være mild og medfølende med dig selv, når du er aller mest hård i din tankegang. Det er der, du har brug for mest mildhed og medfølelse.
Forestil dig, at hver gang du skælder dig selv ud, kommer der nogle tanker op om, at hov, nu har jeg sørme brug for en masse kærlighed, så det er da lige det, jeg henter op fra min værktøjskasse.
Det vil jo betyde, at du vil få kærlighed, nænsomhed, mildhed og medfølelse – hver gang du er hård ved dig selv.
Og det kan godt være, du slet ikke lægger mærke til, hvor hård du er ved dig selv. Men det er grunden til at du får det dårligt, bliver ked af det, bliver frustreret. Det er den evindelige hårdhed, du påfører dig selv.
Og det er meget uhensigtsmæssigt , når du faktisk ønsker at få det godt – og gerne hele tiden, som jeg skrev tidligere.
Der er faktisk ingen følelser, der er noget problem.
Det er måden du forholder dig til følelserne på, der er problemet. Hvis du bliver frustreret eller vred over, at du er ulykkelig eller ked af det, så skælder du jo dig selv ud for at være ked af eller ulykkelig. Og kan du forestille dig, hvis du har et barn og det er ked af det eller ulykkelig og du så skælder barnet ud og beder det om at tage sig sammen?
Hvordan tror du, det er at være barn, hvis det er den behandling, det udsættes for? Et barn har brug for kærlighed, rummelighed og forståelse – uanset om det er vred, rasende, frustreret, ulykkelig eller bange. Det er den eneste vej til ro og genetableret balance.
Så i stedet for at arbejde dig hen i mod at komme af med alle de følelser, du ikke kan holde ud, du ikke bryder dig om, så skal du arbejde dig hen i mod at elske dig selv, når du netop er i kontakt med de selv samme følelser.
Dette kan du gøre på mange måder. Dels kan du begynde at blive mere opmærksom på, hvornår det faktisk lykkes dig at være nænsom ved dig selv, næste gang du er tænker dårligt om dig selv, skælder dig selv ud, er frustreret eller, hvad der nu er din udfordring. Det er rigtig godt at få opmærksomhed på det, der lykkes, på det der føles rart.
Måske kan du også begynde at lægge mærke til:
- om du passer på dig selv
- siger nej, til det du ikke har lyst til
- takker ja, til det du faktisk har lyst til.
- giver dig selv nogle små pauser i løbet ad dagen
- om du mærker dine grænser
- om du sætter de grænser, du evt mærker
- tænker positivt på dig selv
Rom blev ikke bygget på en dag, og jeg vil råde dig til at være nænsom, også når din utålmodige side banker på. Den side som ingen tålmodighed har bare vil se resultater. Også den side skal have nænsomhed og medfølelse.
Der er en grund til at den side er blevet fremherskende hos dig. Måske er du ikke vokset op i et miljø med voldsom meget tålmodighed. Der skulle måske vises nogle resultater og det var resultaterne du fik anerkendelse på.
Er du blevet nysgerrig på, hvordan du ellers kan arbejde med dette, er du velkommen til at læse mere om det her: individuel terapi eller gruppeterapi.
Og ellers god arbejdslyst og fornøjelse!