Hold nu op en svinesti.
Kender du også til at blive monster-irriteret på din teenager? Hendes rodede værelse… og alt det andet rod hun har efterladt i gangen, på badeværelset osv. Hvis ja, så velkommen i klubben af frustrerede teenage-forældre.
Fejlfinder-indstilling.
Jeg har i adskillige år brugt en masse krudt på se på, hvordan der var ryddet op i hjemmet, når jeg kom hjem.
Er simpelthen gået i “fejlfinder-mode”, for at få bekræftet, hvor doven og ligeglad min teenager er. Det har jeg fået bekræftet mange gange.
Jeg har dog også haft de briller på, der kun ser rod, krummer på køkkenbordet, trusser på toilettet. Ja, og hår i risten, gamle tallerkner og glas på værelset og sådan kan jeg blive ved.
Resultatet er hver gang blevet, at teenageren har lukket sig inde på sit værelse. Hun kommer ud, hvis det er helt nødvendigt … er meget sulten, skal på toilettet el. lign. Og stemningen har ikke just været hyggelig.
“What to do”?
Nu vil jeg forsøge at finde en forklaring. Jeg vil se på mit ansvar i det og se på, hvordan det kan lade sig gøre at leve med en teenager. Leve med teenager, hvor stemningen er hyggeligere, mere anderkendende og ligeværdig.
Jeg er under ombygning.
“Undskyld jeg roder, men jeg er under ombygning”. Dette skilt, burde stå i panden på enhver teenager. Mange forældre har brug for at blive mindet op, hvordan det er at være teenager.
Der sker sååå mange ting i kroppen. Hormonerne raser, psyken arbejder og identiten skabes. Der foregår en løsrivelse (det bør der i hvert fald) . Kammeraterne får større betydning og forældrene mindre. De bliver bombarderet med tilbud, fristelser, uddannelsesmuligheder og meget andet.
Så rodet på værelset er simpelthen ikke prioriteret overhovedet.
Køb dig et par andre briller.
Jeg vil opfordre alle forældre, der bruger en masse energi på rod og “den dovne og ligeglade teenager” til at købe sig et par nye briller.Og begynd så at interessere dig for om din teenager trives og hvad hun har brug for.
Hvordan har din teenager det?
Har hun en eller flere nære venner, gode kammerater? Ser hun bekymret ud, bange ud, ked af det, glad, let, sørmodig.
Giv dig tid til at se på din teenager dagligt. Spørg åbent og interesseret om, hvordan hun har det. Genvind hendes tillid og vis via handling, at du gerne vil lægge øre til, hvis hun har problemer.
Vis også, at du vil respektere, hvis det er vennerne, der har privilegiet/ fortroligheden. I denne alder skifter deres orientering så den bliver rettet mere mod jævnaldrende. De skal løsrive sig. Gerne stille og roligt i et tempo, de kan følge med til. Men måske har din teenager masser tanker om fremtiden, uoverensstemmelser med vennerne, bekymringer om uddannelsesvalg m.m.
Det koster ikke noget.
Det koster ikke noget at sige, at det er helt i orden og får du lyst til at tale med mig, er jeg lige her!
Hvis du igennem længere tid har haft fejlfinderbrillerne på, tager det tid at genopbygge en relation. Jeres relation skal bygge på respekt og ligeværd.
Det er (næsten) aldrig for sent.
Det er næsten aldrig for sent at rette op på dine utilsigtede fejl. Det er dig som voksen, der må tage ansvaret for stemningen i hjemmet. Det er aldrig din teenagers ansvar! Når det indimellem kan være svært, handler det som regel om, den måde vi selv blev behandlet som børn/teenager.
Og det kan du selv arbejde med hos en psykoterapeut i stedet for at “hakke” videre på din teenager. Så bryder du mønstret, den sociale arv og du tager ansvaret som et ansvarligt voksent menneske – GOD FORNØJELSE/ARBEJDSLYST!
PS. Vil lige understrege, at det faktisk er muligt at samarbejde med din teenager og få hjælp i hjemmet (af teenageren), hvis du griber det fornuftigt an:-)
Individuelt terapi ved Psykoterapeut ANNE KARINA BUSCH