Kender du det her med at du har det dårligt. Er ked af det, frustreret, en knude i maven
Og du har tusindvis af tanker…. Du har det dårligt og vil gerne have det bedre og du tror at du skal tænke dig frem til en løsning, så du kan få det bedre. Du tænker og tænker, og hvad sker der. Du får det endnu dårligere, Bbiver mere ked af det. Og så tænker du ENDNU mere. Det er det jeg kalder ”skruen uden ende”.
Du lærte en gang at du blev nødt til at ”regne den ud” for at få, det du havde brug for af opmærksomhed, kærlighed, støtte. Og det mønster falder du i, når du er ramt, rystet, rørt
Forleden dag tog jeg mig selv i at gå med tusindvis af tanker. Jeg var ramt af det samme, jeg har været ramt af mange mange gange før. Min mand og jeg havde et økonomisk issue som vi har haft MANGE gange før. Og jeg tænkte og tænkte på, hvad jeg skulle gøre. Og jeg skældte ham ud i tankerne. Syntes han var en klaphat. Og pludselig opdagede jeg altså bare, at jeg gik der og havde de samme tanker om og om igen. Som jeg havde haft rigtig mange gange før, og pludselig kunne jeg se mig selv et andet sted fra.
Jeg opdagede simpelthen at jeg gentog et uhensigtsmæssigt mønster, der aldrig havde ført til andet end frustrationer, uvenskab, afstand, lukkethed og kulde.
Lige der i øjeblikket valgte jeg bevidst at trække mig fra tankerne. Jeg VILLE ikke fortsætte ned ad den sti, som erfaringsmæssigt kun førte til større smerte. Pludselig opdagede jeg også, at vi jo altid har løst problemerne på et eller andet tidspunkt. Så jeg lænede mig ind i tilliden til at det ville vi også gøre denne gang. Blot med mig med et andet perspektiv fra et andet sted inde i mig
Jeg tænkte faktisk ikke mere på vores økonomiske issue. Og når jeg ”kom til det” opdagede jeg det og slap det. Efter et par dage kom min mand hjem og jeg var venlig, imødekommende, neutral. Jeg italesatte ikke vores issue, som jeg ellers altid har gjort i vores 25 årige samliv. Det har stort set altid været mig, der har åbnet ballet 😉
Det gjorde jeg ikke denne gang. Jeg valgte fortsat at være tilbagelænet og tillidsfuld. Troede på at det nok skulle løse sig. Jeg var spændt på hvordan…. Rummede spændingen. Og det mest utrolige skete. Min mand tog initiativet til en samtale om vores issue!!! Enkelt, roligt og klart. Og så gav han mig bare ret i, at min løsning på problemet var rimeligt fornuftigt og helt i orden med ham. Jeg var sgu lige ved at falde bagover
Hvad skete der lige der? Og ja det lykkes ikke hver gang. Men den præcise episode var en stor succes for mig. Jeg blev glad, tillidsfuld, åben, kærlig.
WHAT`S NOT TO LIKE <3
Kærligst 💝
Anne Karina