TILLID….. Indrømmet. Jeg har ikke haft meget tillid i mit efterhånden lange liv. Troede at tillid handlede om, hvordan jeg havde det med mine relationer – mig selv og andre. Om mine relationer var til at stole på, regne med, overholdte aftaler. Når de så ikke lige gjorde det, præcist som jeg havde forestillet mig det mistede jeg tilliden til dem, mig selv. Generelt.
I dag ser jeg tillid i et andet lys. Faktisk er det ikke relationelt mere. Det er noget, der er meget større end mig. Noget jeg næsten ikke kan begribe. Jeg vælger at læne mig ind i tilliden. Tilliden til at ALT er som det skal være. Uanset hvad, alt hvad der sker er præcis, som det skal være. Jeg øver mig i at overgive mig til tilliden. Tilliden til at JEG er, som jeg skal være. DET er som det skal være. ALT er som det skal være, når jeg ikke tænker mig til løsninger.
Når min tillid er svækket vælger jeg bevidst at læne mig tilbage. Mærker tilliden til universet til det der er større end mig. Det, der altid støtter mig. Det, der altid har støttet mig uanset hvad. Det er en kæmpe befrielse. Det føles let, kærligt. TILLIDSFULDT
Uanset hvad jeg har været igennem I mine 64 år, er jeg kommet ud på den anden. Det føltes ikke muligt i situationen. Alle de tanker jeg gjorde mig til ingen verdens nytte andet end bekymringer og angst. Nej tak til DET. Ja tak til TILLID.
Sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig min gruppe på facebook:
“Bag ord og tanker – fra kritisk tankemylder til ubetinget kærlighed”
Kærligst 💝
Anne Karina